Grundbog Fire kapitler om markedet med én udbyder
Monopol – hvad det er, og hvordan det påvirker pris og marked
Hvad et monopol er, hvordan prisen dannes, og hvilke regler der gælder – økonomien bag én udbyder, forklaret enkelt
monopol et monopol · monopolet · monopoler
En markedsform med kun én udbyder af en vare eller tjeneste, som ikke har nære erstatninger.
Af græsk monos, ene, og pōlein, at sælge.
- Efterspørgsel
- Grænseindtægt
- Grænseomkostning
- Cournot-punktet
- Ligevægt ved fuldkommen konkurrence
- Dødvægtstab
Indholdsfortegnelse
Bogen er delt i fire kapitler. Læs dem i rækkefølge, eller gå direkte til det afsnit, du har brug for.
Kapitel 1: Begrebet
Hvad ordet betyder, hvilke slags monopoler der findes, og hvad der holder nye udbydere ude.
5 afsnit
- 1.1 Hvad betyder monopol? Ordets oprindelse, synonymer og engelsk Hvad betyder monopol? Ordets betydning, oprindelse, synonymer til krydsord, afledninger og den engelske form.
- 1.2 Typer af monopol: naturligt, lovbestemt, ressourcebaseret og midlertidigt Overblik over typer af monopol: naturligt, lovbestemt, ressourcebaseret, midlertidigt, netværksbaseret og lokalt – med generelle eksempler.
- 1.3 Naturligt monopol: når én udbyder kan levere til de laveste samlede omkostninger Naturligt monopol forklaret: stordriftsfordele, faldende gennemsnitsomkostninger og subadditivitet, med net som eksempler og et talseksempel.
- 1.4 Patenter som midlertidige monopoler Et patent er en tidsbegrænset eneret på en opfindelse. Betingelser, varighed, tvangslicens og afvejningen mellem innovation og konkurrence.
- 1.5 Adgangsbarrierer: hvorfor nye udbydere har svært ved at komme ind på markedet Adgangsbarrierer forklaret: stordrift, kapitalkrav, netværkseffekter, skifteomkostninger, råvarer, licenser og patenter.
Kapitel 2: Økonomien
Hvordan en monopolist fastsætter pris og mængde, og hvad det betyder for samfundet.
4 afsnit
- 2.1 Prisdannelse under monopol: grænseindtægt, grænseomkostning og Cournot-punktet Hvordan en monopolist finder pris og mængde: MR = MC, talseksempel, sammenligning med fuldkommen konkurrence og Lerner-indekset.
- 2.2 Dødvægtstab ved monopol: velfærdstabet forklaret med et talseksempel Dødvægtstab ved monopol forklaret: forbruger- og producentoverskud, Harberger-trekanten, talseksempel samt rent seeking og X-ineffektivitet.
- 2.3 Prisdiskrimination: når monopolisten tager forskellige priser Prisdiskrimination forklaret: betingelser, første, anden og tredje grad, eksempler og hvorfor effekten på velfærden kan gå begge veje.
- 2.4 Fordele og ulemper ved monopol Fordele og ulemper ved monopol: højere pris og dødvægtstab over for stordrift og innovation, og hvordan regulering og konkurrenceret bruges.
Kapitel 3: Markedsformerne
Monopol set i forhold til fuldkommen konkurrence, oligopol og markeder med kun én køber.
3 afsnit
- 3.1 Markedsformer: fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol og monopol Markedsformer i oversigt: fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol, duopol, monopol og monopsoni sammenlignet i en tabel.
- 3.2 Oligopol: få udbydere, der holder øje med hinanden Oligopol forklaret: kendetegn, duopol, Cournot, Bertrand og Stackelberg, kartel og hvorfor karteller er forbudt samt koncentrationsmålet HHI.
- 3.3 Monopsoni: når der kun er én køber Monopsoni betyder, at der kun er én køber. Begrebet forklares med effekten på pris og mængde, arbejdsmarkedet og bilateralt monopol.
Kapitel 4: Regler og historie
Konkurrenceloven, regulering af monopoler og eneretter i Danmarks historie.
4 afsnit
- 4.1 Konkurrenceloven: formål, forbud og myndigheder Konkurrenceloven forklaret: formålet, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling, fusionskontrol og myndighederne.
- 4.2 Misbrug af dominerende stilling: hvad reglerne forbyder Misbrug af dominerende stilling forbydes af konkurrencelovens § 11 og TEUF art. 102. Se lovens eksempler og typiske former for misbrug.
- 4.3 Regulering af monopoler: prisloft, indtægtsrammer og liberalisering Regulering af monopoler forklaret: prisloft, indtægtsrammer, hvile i sig selv, udbud, adskillelse af net og handel samt liberalisering i Danmark.
- 4.4 Monopoler i Danmarks historie: handelsmonopoler, kompagnier og privilegier Handelsmonopol i Danmarks historie: Island, Færøerne og Grønland, kompagnierne, købstædernes privilegier, lavene og statens radioeneret.
Et monopol er en markedssituation, hvor der kun findes én udbyder af en bestemt vare eller tjeneste. Monopolet kan være beskyttet af lov, eller det kan opstå af sig selv. Uden konkurrenter har udbyderen større frihed til at fastsætte pris og mængde, og derfor er monopol et centralt begreb i samfundsøkonomi og konkurrenceret.
Denne grundbog forklarer monopol som økonomisk begreb i fire kapitler med i alt 16 afsnit. Indholdsfortegnelsen står ovenfor, og hvert afsnit kan læses for sig. Her følger de vigtigste svar i kort form.
Hvad betyder ordet monopol?
Ordet er dannet af græsk monos (‚alene‘) og pōlein (‚at sælge‘). Et monopol er altså en situation, hvor én part er alene om at udbyde noget. I overført betydning bruges ordet også om at være den eneste, der har ret til at gøre eller udnytte noget. Afsnittet hvad betyder monopol gennemgår oprindelse, synonymer og den engelske form.
Hvorfor betyder et monopol noget for pris og mængde?
Under fuldkommen konkurrence kan ingen udbyder alene bestemme prisen. En monopolist står i stedet over for hele markedets efterspørgsel. Sætter udbyderen prisen op, falder afsætningen, men udbyderen vælger selv, hvor på efterspørgselskurven den vil ligge.
I standardmodellen vælger monopolisten den mængde, hvor grænseindtægten svarer til grænseomkostningen (MR = MC). Det giver en højere pris og en mindre mængde end på et marked med fuldkommen konkurrence, og udbyderen kan tjene en overnormal profit. Fordi ressourcerne dermed udnyttes mindre effektivt for samfundet som helhed, regnes monopol som en markedsfejl.
Mekanismen gennemgås i prisdannelse under monopol, og samfundets tab i dødvægtstab. Monopol har også begrundelser: Et naturligt monopol kan give lavere samlede omkostninger, og patenter skal tilskynde til innovation. Begge sider er samlet i fordele og ulemper ved monopol.
Er monopol lovligt i Danmark?
At have en stærk stilling på et marked er ikke ulovligt i sig selv. Konkurrenceloven forbyder derimod misbrug af en dominerende stilling, fx at påtvinge urimelige priser eller forretningsbetingelser eller at begrænse produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne. Konkurrencebegrænsende aftaler, fx om priser eller opdeling af markeder, er omfattet af et selvstændigt forbud.
Nogle enerettigheder er givet ved lov, fx patenter, der giver en tidsbegrænset eneret. Reglerne er beskrevet i konkurrenceloven og misbrug af dominerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (kfst.dk) og retsinformation.dk har de gældende regler.
Kan du give et eksempel på et monopol?
Rene monopoler, hvor én virksomhed står for hele salget, er ikke så almindelige. Mere udbredt er en dominerende stilling, hvor der fortsat findes enkelte konkurrenter. Generelle eksempler på monopoler og monopollignende stillinger er:
- Et lokalt vand- eller fjernvarmenet. Det er dyrt at lægge to sæt rør i samme område, så én udbyder kan forsyne området til lavere samlede omkostninger. Det kaldes et naturligt monopol og er normalt reguleret.
- Et patent. Det giver eneret til at udnytte en opfindelse erhvervsmæssigt i en begrænset periode, se patent som monopol.
- Statens eneret. Retten til at omdele breve under 50 gram lå indtil 1. januar 2011 hos én udbyder.
- Historiske handelsmonopoler. Under merkantilismen i 1600- og 1700-tallet oprettede staten handelsmonopoler, i Danmark fx Ostindisk Kompagni. Det uddybes i monopoler i Danmarks historie.
Typer af monopol giver det samlede overblik.
Spørgsmål og svar
- Hvad betyder monopol?
- Et monopol er en markedssituation, hvor der kun findes én udbyder af en bestemt vare eller tjeneste. Ordet kommer af græsk monos ('alene') og pōlein ('at sælge').
- Er monopol lovligt i Danmark?
- At have en stærk stilling er ikke ulovligt i sig selv. Konkurrenceloven forbyder misbrug af en dominerende stilling og konkurrencebegrænsende aftaler. Nogle enerettigheder, fx patenter, er givet ved lov og er tidsbegrænsede.
- Kan du give et eksempel på et monopol?
- Et lokalt vand- eller fjernvarmenet er et typisk eksempel på et naturligt monopol, og et patent er en tidsbegrænset eneret. Historisk har staten også givet enerettigheder, fx til handelskompagnier i 1600- og 1700-tallet.